02.03.2023 kl. 19:30 er der generalforsamling i Forsamlingshuset. Efter generalforsamlingen er vandværket vært ved lidt til ganen.

 

20.10.2022

Renoveringen af filtrene er nu færdig, og vi er tilbage på vores eget dejlige vand.
Der er lidt højt natforbrug, så vær opmærksom på at der kan være en lækage - og mulighed for rødvin.

 

26.09.2022

Vandværket er i færd med at renovere filtre, og vi er derfor koblet op, så vi forsyner hele området med vand fra Kværndrup og Gislev. - Forventes afsluttet uge 40.

 

25.04.2022

Vi har relativ stor udpumpet mængde, så der kan være en lækage. Så ser du noget så giv et kald. Det kan rødvin hvis det er en lækage.

 

20.02.2022

Vi har fornyligt fået resultat af måling af et stort antal kemiske stoffer i vandet - se resultatet under 'information'.

Men en smule opsummering: PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS er alle målinger under detekteringsgrænsen.

PFAS er også under detekteringsgrænsen - altså 'IKKE MÅLBAR'

Vi har stadig lidt DesphenyCloridazon .. næsten uændret i forhold til 2017, hvor det blev fundet første gang i DK.

DMS er der målt 0,016 μg/l med en detektionsgrænse på 0,01 ... altså lige netop målbart.

Vi kan stadig nyde vandet fra undergrunden med god samvittighed, men vi arbejder jf. Vandforsyningsloven, på at sikre vores vand også i fremtiden.

 

28.01.2021

Natten til den 27.01.2021 opstod en kortslutning i en sensor på vandværket, som betød at styresystemet gik i fejl-mode. Det betød at hele forsyningen var uden tryk i 45 minutter, fra ca. 4:00 til ca. 4:45, hvor forsyningen blev koblet over på Gislev og Kværndrup vandværker.

Vi er nu næsten tilbage, men fejlen har ødelagt signal-opsætningen til omkoblingen i Gultved, så pt. leveres til Krumstrupvej/Lørup fra Gislev og Kværndrup. - Resten er forsynet fra Ryslinge Vandværk.

Når trykket forsvinder fra en vandforsyningsledning kan der frigives okker (Jernforbindelser - og helt uskadeligt) fra indvendig side af rørene. Det samme kan ske når gennemløbsretningen ændres. Dette kan ses som brunligt vand og når vandet falder til ro skylles okkeren ud.

Vi forventer at få koblet tilbage til helt normalt i morgen.

27.07.2019:
Vi har nu fået resultat af analysen for Chlorothalonil-amidsulfonsyre og begge boringer er under detektionsgrænsen, så nyd trygt vores gode vand.

14. 12.2018:
Vandværket har fået foretaget analyse af sporstoffer af sprøjtemidler. Vi har grund til at være superglade for resultatet. Se det under information fanen. 

20-09-2017: Vandværket har fået prøveresultater for analyse for Chloridazon i boringerne. Der er ikke målbar forekomst af Chloridazon ligesom forbindelsen methyl-despanyl-chloridazon heller ikke kan spores. Forekomst af nedbrydningsstoffet Desphenyl-chloridazon er langt under hvad der må være ved en måling af rentvand. Konklusion: Vi har noget rigtig godt og velsmagende vand i hanerne her i Ryslinge, der lever op til de krav der pt.stilles. 

 

Se de nye vandmålere her

VANDVÆRKET ANBEFALER AT DU TILMELDER DIG SMS- OG MAIL-SERVICE☺:

Ønsker du at få SMS besked, hvis der sker afbrydelser af vandforsyningen eller
anden vigtig information fra Vandværket, så kan du tilmelde dig ved at gå ind
i menuen ”selvbetjening”.
Under samme menu kan du også angive din E- mail adresse. Gør du det, har
vi mulighed for at sende beskeder og oplysninger på mail.

Husk vi giver stadig rødvin, hvis du kan give information så vi kan finde et hul på ledningerne.

 

Sådan kommer du i kontakt:

Postadresse:
Ryslinge Vandværk
Slåenvænget 2
5856 Ryslinge
CVR: 2614 9312

Formand:
Tlf. 2046 6819  

Kasserer:
Tlf. 6267 1727

e-mail

 

Vi har pt normal drift.

Hvis der er problemer der kan løses af vores smed er du velkommen til at ringe direkte:
Gislev Smeden 6229 1114
Vi bruger Korinth Entreprenørforretning
6264 1189

HÅRDHEDEN I VANDET ER 15 dH